Søgeresultater

Det kan være svært at vurdere, om en henvendelse er falsk eller ægte. Men ved at holde øje med små detaljer kan du spottesvindelbeskeder, og som har til formål at franarre dig dine personlige oplysninger eller få dig til at klikke på et falsk link. De fleste af os reagerer instinktivt på en besked, der fortæller os, at vi bør handle med det samme. For eksempel en sms om, at dit login stopper med at virke, hvis du ikke opdaterer dine oplysninger. Eller at der er en pakke på vej. Vi bliver også draget af gode tilbud og muligheder. Det kan være en besked, fx over sms eller Messenger om at vi har vundet i en konkurrence. Men husk at trække vejret en ekstra gang, og undersøg beskeden for tegn på svindel, inden du klikker.

Sådan spotter du: Falske mails (phishing) Det kan være svært at vurdere, om en mail er falsk eller ægte. Men ved at holde øje med små detaljer kan du spotte falske mails. Falske mails kaldes også phishing. I en travl hverdag med mange digitale beskeder fra både myndigheder og virksomheder er vi ofte hurtige til at reagere og klikke, når vi modtager en mail. Men det er netop dette, svindlerne forsøger at efterligne og udnytte med falske mails. Vi bliver alle draget af henvendelser med gode og nemme tilbud, og vi reagerer instinktivt på en potentiel risiko, der kræver handling. For eksempel en mail om at opdatere virusprogrammet. Men husk at trække vejret en ekstra gang, og undersøg mailen for tegn på svindel, inden du klikker.

Sådan spotter du: Telefonopkald fra svindlere (vishing) En person ringer med et ”godt” tilbud eller har brug for dine personlige oplysninger til at løse et problem for dig med det samme. Ved at være opmærksom på et par kendetegn kan du lære at spotte svindelopkald (vishing). Hvis vi er optaget af noget andet, når svindlerne ringer og giver sig ud for at være fra fx banken eller en myndighed, kan det være svært at holde hovedet koldt og gennemskue svindelnummeret. Se her, hvad du skal kigge efter for at undgå at blive snydt.

Det er let at komme i tvivl, om en netbutik er falsk eller ægte. For de falske butikker kan til forveksling ligne rigtige internetbutikker, når svindlere forsøger at franarre dig penge eller oplysninger. Men med et skarpt øje kan du spotte dem. Tjek altid webadressen, når du handler i en butik på nettet. En underlig webadresse er et af de mange små tegn, der kan afsløre en falsk butik.

Sådan spotter du falske profiler Du ser en konkurrence udbudt af en virksomhedsprofil på fx Facebook. Du har fået en venneanmodning fra en person, du ikke kender. Eller måske har du modtaget en anmodning fra en, du allerede er venner med, men hvor billedet er et andet. Er det ægte profiler? Hvis du kender tegnene, er det nemmere at gennemskue de falske profiler. Digitale svindlere anvender falske profiler for at kunne snyde dig til at overføre penge. Det kan også være for at få adgang til og måske afsløre dine personlige oplysninger. Eller det kan være for at udbygge deres målgruppe, som de efterfølgende kan sende spam til.

Sådan spotter du: Falske konkurrencer Det er ikke altid nemt at se, om konkurrencen, vi ser på de sociale medier, i en mail eller på sms, er falsk. De ligner nemlig ofte til forveksling konkurrencer, som virksomheder kunne have udsendt. Men med et skarpt øje kan du spotte dem. Hvem vil ikke gerne være den heldige vinder af et gavekort eller 10.000 kr.? Nogle konkurrencer er ægte nok, og det er da en skam at gå glip af chancen for gevinst. Så hvordan spotter du, om en konkurrence er ægte eller falsk? Start med at trække vejret en ekstra gang, og giv dig tid til at tjekke de fem tegn på falske konkurrencer.

Internettet er for mange en fast del af hverdagen. Information, nyheder og fristende tilbud er kun ét klik væk. Men med ét forkert klik kan du ende i kløerne på digitale svindlere, der er eksperter i at vildlede og snyde.

Mange af vores mest personlige oplysninger ligger gemt på digitale tjenester. Stærke kodeord hjælper med at sikre, at uvedkommende ikke får adgang til de mange private oplysninger i din mailboks, i din netbank eller hos myndighederne. Et stærkt kodeord eller password består af 15 eller flere tegn, bruges kun ét sted og deles ikke med andre.

Beskyt dine personlige oplysninger Tanken om, at digitale svindlere kan få adgang til dine mest personlige digitale oplysninger, er ikke rar. Derfor skal du passe på dine digitale oplysninger, på samme måde som du passer på din pung. Få gode råd til, hvordan du undgår at dele ud af dine personlige oplysninger.

Når du bruger offentlige trådløse netværk (wi-fi) på cafeen, til konferencen eller i lufthavnen, risikerer du, at svindlere kan følge med i, hvad du laver. Derfor er det vigtigt, at du beskytter dig, når du er logget på trådløse netværk.

Digitale svindlere udnytter vores naturlige instinkt til at reagere hurtigt. Men træk vejret, før du klikker, og følg et par enkelte råd, så du undgår at blive svindlet. Digitale svindlere kender vores adfærd. De udnytter derfor vores frygt, glæde og vores trang til at reagere hurtigt, når de forsøger at lokke os i fælden. De bruger aktuelle situationer, som virker troværdige, så vi har paraderne nede og derfor ikke når at tænke os om. Og de udvikler hele tiden nye teknologier i et tempo, så det kan være svært for os at afkode.

Hvis du opdager eller mistænker, at dit kodeord er blevet hacket, skal du skifte det med det samme.

To-trins-login betyder, at du skal igennem to trin for at logge ind. Det giver dig ekstra beskyttelse mod svindlere, der vil have fat i dine personlige oplysninger. Vi har samlet guides til, hvordan du slår to-trins-login til på forskellige digitale tjenester.

De fleste af vores private billeder og dokumenter er digitale i dag. Mister du din telefon, bliver din tablet smadret, eller går din computer gå i stykker, risikerer du derfor at miste vigtige billeder og dokumenter. Derfor er det en god idé at tage sikkerhedskopier.

Dit trådløse netværk skal gerne være lige så trygt at færdes på som resten af dit hjem. Det nytter ikke at sætte ekstra lås på bagdøren, hvis hoveddøren står åben. Tjek, hvad du kan gøre for at sikre dit netværk mod ubudne gæster og svindlere.

Apps er en naturlig del af vores digitale hverdag. Men når du deler dine personlige oplysninger med en app, er der en risiko for, at appen gemmer dine data i lang tid, og at virksomheden bag deler eller sælger dine data videre. Med fire gode råd kan du begrænse, hvor meget data du giver apps adgang til.

Digitale svindlere er kreative og udvikler hele tiden nye metoder for at kunne installere en virus på din computer. Enten for bare at ødelægge din computer eller for at få adgang til dine data og personlige oplysninger. Svindlerne sender e-mails, som ser troværdige ud – de efterligner fx offentlige myndigheder og mailene indeholder et link, du skal klikke på. Blandt svindlernes mere avancerede tricks er udskiftning af USB-ladere på offentlige steder med ladere, som installerer virus på din computer, mens du oplader.

Såkaldte ”smarte” enheder fylder mere og mere i grønlandske hjem. De kan være praktiske i dagligdagen, men de kan også udfordre den digitale sikkerhed i dit hjem, hvis du ikke holder styr på sikkerheden. Bliv klogere på, hvad du skal være opmærksom på. Forbindelsen til internettet kan udnyttes Alle de ”smarte” enheder er koblet på dit netværk, så du kan styre dem fra mobiltelefonen, og i nogle tilfælde kan de ”tale sammen”. Mange af enhederne har også forbindelse videre til internettet, og den forbindelse kan digitale svindlere udnytte til at få adgang til dit netværk. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på sikkerheden, når du får nye, ”smarte” gadgets i dit hjem.

Når vi befinder os på arbejdspladsen, er vi vant til, at andre har styr på it-sikkerheden. Men når vi arbejder hjemmefra, har vi selv ansvaret for sikkerheden. Tjek, hvad du kan gøre for at sikre din hjemmearbejdsplads.

”Okay, Google” og ”hej Siri”. De digitale assistenter har indtaget mange stuer og tilbyder stemmestyret hjælp til hvad som helst. Du bør dog overveje at holde assistenterne i kort snor.

Dine venner tagger dig i et gammelt billede, eller en ven tagger dig i et reklameopslag. Vi har ikke altid styr på, hvad der bliver delt om os på sociale medier. Men i dine indstillinger kan du faktisk kontrollere, hvad der bliver delt.

Vi deler billeder på livet løs. Din ven eller veninde deler et billede af dig på Facebook, Instagram, TikTok eller andre sociale medier. Måske deler du også et billede af dine børn eller venner. Få styr på, hvad der må deles.

Når du deler billeder og indhold på sociale medier, kan det være vanskeligt at vide, hvem du rent faktisk deler dit indhold med.

Du har måske prøvet at blive tagget i et opslag, som du ikke ønsker at være en del af. Det er ikke altid nemt at overskue, hvad der bliver delt om os på sociale medier. Men ved at justere dine indstillinger kan du bedre holde styr på, hvad du bliver tagget i.

Deling og misbrug af intime billeder og videoer er et stigende problem. Et billede, der kun var tiltænkt en partner, risikerer pludselig at ligge offentligt. Med et par gode råd kan du hjælpe med at stoppe deling og misbrug af krænkende og seksuelle billeder.

Børns hverdag er digital. De taler med deres venner og møder nye på de sociale medier. De spiller spil og handler på nettet. Men børnenes digitale adfærd går også hånd i hånd med en øget risiko for, at de kan blive udsat for digital svindel.

Tre typer svindel mod børn du bør kende Børn spiller og får venner hver dag på nettet. Nogle shopper også. Det udnytter de digitale svindlere, som nyder godt af, at børnene ofte er mindre skeptiske end os voksne. Hvis du kender til de mest udbredte digitale fælder, svindlerne bruger, kan du hjælpe dine børn til at blive sikre digitalt.

Når dit barn begynder at bruge sociale medier, er det som forælder godt at kende til, hvordan man sikrer sit barn bedst. Her får du et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når dit barn begynder på de sociale medier. Her kan du lære, hvad du skal være opmærksom på, når dit barn er på sociale medier.

Det kan være en ubehagelig oplevelse både for dig og dit barn, hvis barnet bliver udsat for digital svindel. Uanset om man mister sine penge, får frarøvet personlige oplysninger eller får brudt tilliden til andre mennesker. Men du kan hjælpe dit barn ved at tale om oplevelsen. Her er et par gode råd til, hvordan du kan gøre.

Der er forskel på, hvornår børn begynder at bruge digitale platforme og kommer på nettet. Kom sikkert fra start, når du giver dit barn den første telefon eller tablet. Her kan du få et trinvist overblik over de sikkerhedsindstillinger, der er vigtige at lave. Så kan du og dit barn være trygge. Mobiltelefoner og tablets tilbyder en række funktioner og indstillinger, der kan hjælpe til at beskytte dit barns online liv og færden. Men det kræver, at de er aktiveret på dit barns enhed. Her får du 8 gode råd til, hvilke sikkerhedsindstillinger du bør kigge nærmere på.

Digital sikkerhed afhænger ikke kun af sikkerhedsindstillinger på telefonen. Den afhænger også af de apps, der installeres. I denne sektion giver vi dig tips til at udvælge apps, der passer til dit barns behov. Og til at tjekke sikkerheden i de enkelte apps.

Når barnet har taget sin nye telefon eller tablet i brug, venter mange gode oplevelser på nettet. Men desværre også risikoen for dårlige oplevelser med digitale svindlere, hvis ikke barnet lærer at beskytte sig mod dem.

Identitetstyveri er, når kriminelle får fat på oplysninger, de kan misbruge til at optage lån i dit navn, hæve penge på din bankkonto eller bruge dit navn for at chikanere dig eller andre.

Falske mails og sms'er kaldes phishing og smishing. Det er metoder, som kriminelle bruger til at franarre dig dine personlige oplysninger elektronisk.

Ransomware er en virus, der krypterer dine filer, så du ikke har adgang til dem. Du kan blive udsat for ransomware, hvis du kommer til at installere en skadelig virus, som krypterer indholdet på din computer. It-kriminelle bruger metoden til at afpresse privatpersoner økonomisk. Heldigvis er det relativt enkelt at sikre sig imod.

De fleste virksomheder er i besiddelse af systemer og data, der er centrale for den daglige drift, og som netop derfor kan udnyttes af IT-kriminelle. Ved at få et overblik over de mest kritiske data og systemer i virksomheden, bliver I mere opmærksomme på, hvor det er særlig vigtigt at sikre sig mod angreb. Vores arbejdsgange bliver i stigende grad understøttet af IT-systemer og digitale hjælpemidler. Selvom mange virksomheder ikke anser sig som værende digitale eller afhængige af deres IT, kan det få store konsekvenser for den daglige drift og for bundlinjen, hvis systemerne rammes af et nedbrud, en fejl eller et angreb.

IT-kriminelle opdager hele tiden nye huller i computerprogrammer, der kan anvendes til at angribe virksomheden. Hvis I indfører gode rutiner for opdateringer, kan I fjerne eller minimere kendte sårbarheder. Dette sikrer dog ikke imod eventuelle sikkerhedshuller, som skyldes fejlagtig opsætning, dårlige password og lignende.

Et antivirusprogram og en firewall er to vigtige sikkerhedsforanstaltninger, som alle virksomheder som minimum bør investere i. De kan i nogen tilfælde købes samlet i en IT-sikkerhedspakke og kan være med til at beskytte virksomhedens systemer og data mod angreb fra IT-kriminelle.

Mangelfuld backup (sikkerhedskopiering) er en af de mest almindelige årsager til, at virksomheder mister deres kritiske data. Med rutiner for backup kan I sikre virksomheden bedre mod tab af værdifulde og forretningskritiske data. Følg de fire trin for bedre backup-rutiner i virksomheden.

IT-kriminelles vej ind i en virksomhed sker ofte via falske mails (phishing). Derfor er det vigtigt at være kritisk overfor mistænkelige mails, så medarbejdere i virksomheden ikke klikker på et ondsindet link, downloader et dokument inficeret med virus eller overfører penge til en ukendt afsender.

Adgangskoder (passwords) er i høj kurs hos IT-kriminelle, da det kan give dem adgang til virksomheders kritiske systemer. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere bruger stærke adgangskoder.

Mange virksomheder får i dag hjælp af eksterne leverandører til IT-drift og IT-sikkerhed. Men det er virksomhederne, som har det endelige ansvar for, at IT-sikkerheden er i orden. Hvis jeres virksomhed bruger eksterne IT-leverandører, kan I her få værktøjer til at sikre, at sikkerheden er tænkt tilstrækkeligt ind i de løsninger, I har lagt ud til andre.

Malware er en samlebetegnelse for software, som har til formål at skade virksomhedens programmer og data. Det kan gøre stor skade på kort tid, fx ved at slette jeres data eller stjæle informationer.

Ved ransomware-angreb bliver data og systemer gjort utilgængelige for offeret, ofte ved kryptering, og derved holdt som gidsel. IT-kriminelle bruger ransomware til at afpresse virksomheder økonomisk. Derfor skal du være kritisk over for links og filer i mails, hvor du ikke kender afsenderen. Med god basal IT-sikkerhed kan man langt hen ad vejen beskytte virksomheden mod ransomware.

Et DDoS-angreb er et digitalt angreb, hvor en eller flere personer med vilje overbelaster for eksempel en hjemmeside, så siden ikke kan svare eller bryder sammen.

Der findes desværre medarbejdere, der helt bevidst går efter at misbruge deres adgang til virksomhedens systemer eller data. Tre forholdsregler kan sikre din virksomhed bedre.

Værdifuld viden i din virksomhed kan ende i de forkerte hænder, hvis din virksomhed udsættes for cyberspionage. Det kan både skade din virksomheds økonomi og omdømme.

Snyd med fakturaer kan ramme dig uanset om du er medarbejder, frivillig i en forening eller privatperson. Bedrag med fakturaer kan være, hvis du, din virksomhed eller forening, har modtaget en faktura fra en falsk afsender. Det kan også en være en anmodning om overførsel af penge.