1. Personlige oplysninger kræves
Hvis afsenderen beder dig om at sende dine personlige oplysninger, skal du være skeptisk. Du skal aldrig sende personlige oplysninger som for eksempel bankkontonummer, personnummer eller kodeord over en besked. Hvis du bliver bedt om det, kan du være sikker på, at det er et forsøg på svindel.
2. Sprog- og stavefejl
Falske henvendelser kan have stavefejl og mærkelige formuleringer. Hvis du ser godt efter, vil du i nogle falske beskeder kunne spotte dårlige oversættelser eller sproglige fejl, som en professionel butik, virksomhed eller myndighed ikke ville lave. Det kan være tegn på, at teksten er oversat direkte fra et andet sprog, eventuelt af en maskine. Svindlerne bag er nemlig ikke nødvendigvis grønlandske, bare fordi teksten er på grønlandsk.
3. Mistænkelige eller direkte links
Links i beskeder er ikke nødvendigvis et faretegn, men du skal være opmærksom, før du klikker. Det kan for eksempel være et link med stavefejl eller et langt link med underlige tegn, hvor navnet i linket ikke passer med afsenderen. De falske links kan føre dig til en hjemmeside, der automatisk installerer virus eller overvågningssoftware, så snart du har klikket.
Beskeder fra offentlige myndigheder, som for eksempel Digitaliseringsstyrelsen, vil typisk ikke føre dig direkte til en login-side, men til hovedsider som digitalimik.gl eller sullissivik.gl
Hvis du er i tvivl om en afsender eller et link, kan du selv gå ind på afsenderens hjemmeside så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.
4. Presses du til at handle med det samme?
Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om eller undersøge sagen nærmere. Det kan for eksempel være en besked om, at dit abonnement stopper, hvis du ikke opdaterer dine kortoplysninger inden for 24 timer.
Du er nødt til at holde hovedet koldt og give dig selv tid til at tjekke beskeden for tegn på svindel.
5. Henvendelser fra virksomheder, som du ikke har en relation til
Får du en besked fra en bank, du ikke er kunde hos? Eller besked om en konkurrencer, du ikke har deltaget i? Så er der stor sandsynlighed for, at der er tale om svindelbeskeder, der er sendt bredt ud, i håb om at bare nogle enkelte går i fælden.
Husk, at du ikke kan stole på et telefonnummer
Teknisk fifleri med telefonnumre – også kaldet spoofing – bliver brugt af svindlere og har til formål at ændre visningen af det telefonnummer, de skriver eller ringer fra. Derved kan svindlerens telefonnummer fremstå identisk med for eksempel bankens eller politiets telefonnummer.
Det betyder, at en besked godt kan være falsk, selvom den ligger i samme tråd som de beskeder, du plejer at få fra for eksempel Tusass eller Blue Water.
Hold altid øje med, hvad du godkender
Tjek altid, hvad du bliver bedt om, og vær opmærksom på, hvad du godkender i fx bekræftelses-sms’er.