Ofte vil personen bede dig om at udlevere dine personlige oplysninger over telefonen – fx bankkontonumre, personnumre, kodeord eller lignende. Påskuddet vil være, at det er for at kunne hjælpe dig, fx med at stoppe svindleres pengeoverførsler fra din konto. Vær også skeptisk, hvis personen beder dig om at overføre penge.
Ingen offentlige myndigheder eller banker vil bede dig overføre penge eller udlevere personlige oplysninger over telefonen. Hvis du er i tvivl, så læg røret på, og ring selv op til det hovednummer, du kender på din bank eller anden myndighed.
3. Forsøger personen at give indtryk af, at situationen er akut eller har store konsekvenser?
Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om. Det kan fx være en historie om, at personen ringer fra banken og kan se, at du har været udsat for hacking, og at svindlere er ved at overføre penge fra din konto. Personen påstår at kunne hjælpe dig her og nu, hvis du fx giver ham dine personlige oplysninger.
Svindlere er eksperter i at manipulere dig, og historien kan derfor fremstå meget reel. Lad dig ikke presse: Læg på, eller bed personen om at ringe tilbage senere. På den måde får du ro til at overveje, om noget i historien ikke passer. Sørg for at kontakte virksomheden eller myndigheden direkte på deres hovednummer, så du kan tjekke, om henvendelsen er ægte.
Stol ikke på visningen af telefonnummeret
Nogle falske opkald foretages fra skjulte eller udenlandske numre. Men vær opmærksom: Svindlere kan ændre visningen af det nummer, de ringer fra. På den måde kan svindlerens nummer fx ligne bankens eller politiets, eller et udenlandsk nummer kan fremstå som grønlandsk eller dansk. Svindel gennem falske opkald kaldes ”spoofing”.
Det er derfor ikke nok at google et telefonnummer, hvis du er usikker på, om det er svindel. Kontakt i stedet myndigheden eller virksomheden direkte på deres hovednummer, og spørg ind til henvendelsen.