1. Personlige oplysninger kræves
Hvis afsenderen beder dig om at sende dine personlige oplysninger, skal du være skeptisk. Du skal aldrig sende personlige oplysninger som for eksempel bankkontonummer, personnummer eller kodeord over mail. Hvis du bliver bedt om det, kan du være sikker på, at det er forsøgt på svindel.
2. Sprog- og stavefejl
Hvis du ser godt efter, vil du i nogle falske mails kunne spotte dårlige oversættelser eller sproglige fejl, som en professionel butik, virksomhed eller myndighed ikke ville lave. Det kan være tegn på, at teksten er oversat direkte fra et andet sprog, eventuelt af en maskine. Svindlerne bag er nemlig ikke nødvendigvis grønlandske, bare fordi teksten er på grønlandsk.
3. Mistænkelige eller direkte links
Links i mails er ikke nødvendigvis et faretegn, men du skal være opmærksom, før du klikker. For eksempel ved et link med stavefejl eller et langt link med underlige tegn, hvor navnet i linket ikke passer med afsenderen. De falske links kan føre dig til en hjemmeside, der automatisk installerer virus eller overvågningssoftware, så snart du har klikket.
Mails fra offentlige myndigheder vil typisk ikke føre dig direkte til en login-side, men til hovedsider. Hvis du er i tvivl om en afsender eller et link, så gå selv til afsenderens hovedside – for eksempel Sullissivik.gl – så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.
4. Presses du til at handle med det samme?
Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om eller undersøge sagen nærmere. Det kan for eksempel være en falsk mail om, at du skal opdatere dine login-oplysninger inden for 24 timer, hvis det ikke skal blive spærret.
Truslen er opdigtet til lejligheden, men den lyder meget reel, når svindleren præsenterer den for dig. Du er nødt til at holde hovedet koldt og give dig selv tid til at tjekke mailen for tegn på svindel.
5. Underlige afsenderadresser på mail
Når du modtager en mail, skal du tjekke afsenderens e-mailadresse. Hvis den ikke stemmer overens med afsenderes navn, eller hvis den er meget lang og kompliceret, så er det sandsynligvis fra en utroværdig kilde, og henvendelsen kan meget vel være fup.
6. Henvendelser fra virksomheder, du ikke har en relation til
Får du mails fra Microsoft om at opdatere Windows, selvom du bruger en Mac-computer? Eller en besked om kontobevægelser fra en bank, du ikke er kunde hos? Så er der stor sandsynlighed for, at der er tale om svindelmails, der er sendt bredt ud, i håb om at bare enkelte går i fælden.