Det sker typisk ved, at du får tilsendt en e-mail (phishing) eller sms (smishing), hvor afsenderen forsøger at få dig til at udlevere dine personlige oplysninger, som fx betalingskortoplysninger eller andre private oplysninger, via e-mail, en falsk hjemmeside eller andet.
Vær opmærksom hvis henvendelsen fra banken eller Skattestyrelsen pludselig beder dig om at oplyse dine personlige oplysninger gennem et opkald eller et link i en mail eller besked.
Hvis du er blevet franarret dine kort- eller personoplysninger, bør du reagere hurtigt.
Phishing-mails er kendetegnet ved, at man modtager en e-mail fra en afsender, som man fejlagtigt tror er ens bank eller en anden troværdig virksomhed eller myndighed. I lang tid har disse mails været lette at gennemskue blandt andet på grund af dårligt sprog, men de kriminelle, der står bag phishing-mailene, bliver stadig bedre og bedre – både til at formulere e-mails i et troværdigt sprog og til at efterligne logoer.
Selvom mailen er overbevisende, skal du aldrig sende sådanne oplysninger over e-mail. Links eller filer, der er vedhæftet en phishing-e-mail eller sms, kan indeholde skadelig software, og derfor skal du undgå at åbne eller svare på mailen eller sms'en.
Telefonsvindel foregår ved, at du bliver ringet op og informeret om, at du fx har vundet i en konkurrence, og at du skal udlevere dine personlige oplysninger for at modtage præmien. Denne type svindel kaldes også vishing. Du kan også risikere at få oplyst, at du har sikkerhedsproblemer på computeren og skal udlevere forskellige personlige oplysninger for at undgå problemer.
Vær også opmærksom på, at svindlere kan fifle teknisk med telefonnumre og ændre visningen af det nummer, de ringer fra. Det kaldes ”spoofing”. På den måde kan svindlerens nummer fremstå identisk med fx bankens eller politiets, eller et udenlandsk nummer kan fremstå som grønlandsk.
En anden avanceret form for bedrageri er, hvis du via e-mail, sociale medier, datingtjenester e.l. får kontakt til en person med falsk identitet, der lokker penge ud af dig. Det kaldes 'Romance scam', hvis du og gerningsmanden indleder et online-kærlighedsforhold, og gerningsmanden udnytter din fortrolighed til at narre penge ud af dig.
En tredje slags bedrageri ved brug af falsk identitet er de såkaldte 'Nigeria-breve'. Her bliver du typisk lovet et større pengebeløb af en udenlandsk rigmand eller advokat, hvis du betaler et gebyr på mange tusinde kroner. Du modtager dog aldrig det lovede beløb, selvom du betaler gebyret.