airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Identificer din virksomheds risici

Det er nødvendigt, at du som leder vurderer, hvilke risici din virksomhed er udsat for, så du kan afgøre, hvor højt sikkerhedsniveauet bør være. På den måde får I et overblik over, hvor virksomheden er mest sårbar, og hvad der kan gøres for at reducere sårbarheden.

IT-sikkerhedsangreb kan have store og ødelæggende konsekvenser for virksomheder uanset størrelsen. Samtidig ser vi, at mange små og mellemstore virksomheder ikke har indført de mest essentielle sikkerhedsforanstaltninger. Vi ved, at IT-sikkerhed kan virke som en uoverskuelig opgave og derfor underprioriteres. Derfor har vi udviklet en vejledning og et værktøj, der hjælper dig med at skabe overblik over virksomhedens risici, og styrker virksomheden i tilfælde af angreb. 

Sådan laver I en risikovurdering af virksomheden

Ingen virksomhed kan blive 100 procent sikker. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvor stor risiko ledelsen anser for at være acceptabel. Det vil dog være et stort skridt i den rigtige retning at lære virksomhedens risici at kende og tage stilling til, hvor meget I vil gøre for at reducere dem. 

Hent skabelon for riskovurdering her

For at lave en målrettet risikovurdering og handleplan, skal I bl.a. tage udgangspunkt i disse spørgsmål:

  • Hvilke trusler kan ramme jer?
  • Hvad er sandsynligheden for, at I rammes?
  • Hvad er konsekvenserne, hvis I rammes?
  • Hvordan sikrer I jer mod de største risici?